WORKSHOP OG KURSER

Jeg holder mange forskellige kreative workshops.
Herunder finder du et bud på nogle af de forskellige workshops, jeg holder. Kommer gerne ud i foreninger, aftenskoler eller til private arrangementer. Det er muligt både at sammensætte flere workshops og holde længere forløb, eller sammensætte en workshop efter ønsker.

Collager - Monoprint - Markmaking

Dette kursus handler om at trykke/printe/male/tegne mærker på en masse forskellige papirer som så sættes sammen til collager til at hænge på vægen eller lave Art Journals af. Alle disse papirer du fremstiller kaldes også collage foder. Vi begynder med at lave monoprints på en Gelli Plate. Her lærer du at bruge en sådan samt forskellige teknikker. Nogle af papirerne skal der efterfølgende tegnes mærker/mønstre/doodels på. Alt dette for at få en masse forskellige papirer at arbejde med.

Når stakken er stor nok, skal der laves collager. Forskellige måder gennemgås og der fortælles lidt komposition.

Foldede bøger

På dette kursus skal vi lave små bøger ud af et ark papir-karton. Bøgerne bindes ikke men skæres og limes sammen af et ark. Papiret males først med akrylfarver. Det kræver slet ikke at du er vant til at arbejde med akrylmaleri. Du skal blot have lysten til at arbejde med farver, pensler, og andet mark-making værktøj. Du vil lære forskellige 2 teknikker til hvordan du kan folde en bog med få sider og en bog med flere sider. Det skal opfattes som en legeplads, et sted hvor ”alt” er tilladt og hvor man måske kan prøve at slippe sin fantasi løs og ikke gøre som man plejer. Når den foldede bog er færdig, kan den dekoreres yderlig med ink, tuscher eller lidt collage.

Broderi og Akvarel

På dette kursus skal vi arbejde med broderi på papir malet med akvarelfarver. Det kræver slet ikke at du er vant til at arbejde med akvarelmaleri. Du skal blot have lysten til at arbejde med farver, pensler, papir og siden brodere på dine malede papirer. Du vil lære forskellige teknikker til hvordan du kan arbejde med broderiet på tynde eller tykkere papirer. Det skal opfattes som en legeplads, et sted hvor ”alt” er tilladt og hvor man måske kan prøve at slippe sin fantasi løs og ikke gøre som man plejer. Dine broderede akvarelpapirer kan blive til billeder til din væg eller sat i bøger eller lige hvad du ønsker at bruge dem til. Du vil kunne lave fx din egen stingbog. Her vises måder hvorpå man kan med et enkelt stykke papir og en limstift eller ved brug af A4 karton og en saks kan lave bøger.

Broderi og Tryk

Der skal arbejdes med simple trykteknikker på stof, som så der skal arbejdes videre på med broderi. Vi arbejder med akrylmaling så broderierne er velegnede til at hænge på væggen som udsmykning.

Collage Broderi i S/H med skrot og andet skrammel

Collage broderi, anarkistisk broderi, frit broderi, eller ”pålæg på rugbrød” er nogle af de betegnelser der passer bedst på dette kursus.

Der skal broderes på industrifilt og samtidig inkorporeres diverse andre elementer. Det er ikke nødvendigt at kunne alverdens sting, men det er godt at kunne et par stykker. De fleste der broderer, har som regel nogle yndlings sting og det er godt at tage udgangspunkt i dem.

Hver kursist får udleveret en ”lykkepose” til 4 billeder.

Lykkeposen indeholdende: 4 stykker industrifilt i 15 x 15 cm = rugbrødet. Mange forskellige tråde-garner og snører i alternative materialer samt et udvalg af andre alternative underligheder = pålægget..Det er altid godt med regler. Her arbejdes i hvidt/hvidt, sort/sort, hvidt/sort eller sort/hvidt. De elementer der skal inkorporeres må bøjes, klippes, flækkes, findeles eller gøres med hvad man lyster. Da alle arbejder med de samme ”farver” og materialer vil der forhåbentligt opstå en vis synergieffekt. Det er utroligt ”sjovt” at se hvor forskellige resultater der kommer ud at det.

10x10 Broderi

Det her kursus handler om det at få komponeret nogle små forholdsvise enkle collager i stofrester mm og med broderi. Om at få et flow ind i arbejdsprocessen og ikke brug for lang tid på at komponere og vælge farver når du er i gang. Måske få lavet en lille serie af tekstile collager eller 10 individuelle collager. Størrelsen er som den er, for det ikke skal blive et projekt eller være produktorienteret. Det handler om skønheden i det uperfekte, at det ikke bliver så pænt at det bliver kedeligt. Fordybelse er godt men nogle gange er det også godt bare at lade hænderne arbejde. Det skal opfattes som en legeplads, et sted hvor ”alt” er tilladt og hvor man måske kan prøve at slippe sin fantasi løs og ikke gøre som man plejer.

Dogme Broderi

Hvem kender ikke det at sidde med tomt stykke hvidt stykke stof, hvor alt er muligt og gå helt i ”sort”. Man kan ikke altid bare lige ryste ideerne ud af ærmet, hvor skal man begynde og hvad er det man gerne vil opnå.  DERFOR er altid godt med regler. Ud fra nogle få dogmeregler kan man hurtigt komme i gang med sit broderi. På denne workshop udsættes kursisterne for forskellige opgaver. Der arbejdes kun i sort og hvidt. Dette for ikke det skal ”forstyrre” og der bruges en masse tid på at tage stilling til farver. Det kan man arbejde videre med, når man er kommet hjem.

Gobelin Broderi

Slip din indre farveglæde løs. Her skal der leges med mønstre og farver. Du skal designe/tegne dine egne mønstre, som så omsættes til broderi i gobelinsting på stof. Alle kan deltage og få sit helt eget udtryk frem. Du kan ”bare” nyde dine prøver eller de kan bruges til fx en nålepude. Prøverne kan også bruges som forlæg til større arbejder som fx puder. Jeg hjælper med farvesammensætninger og fortæller lidt om farver. Hver kursist kan påbegynde så mange prøver som de har lyst til og så brodere dem færdigt hjemme.

Broderede Brocher

Brocher med broderede grafiske mønstre.

Broderede Æsker

Broderi på æsker af håndlavet japansk papir.